Der er mange forskellige versioner af den her legende. Nogle mere sande end andre. Men sandheden kan være svær at se i mængden af løgne.
Historien starter tilbage i Japan. Her var der en ung pige, en helt normal pige der bare gik i skole, legede med sine venner og passede sine ting. Pigen og hendes venner havde lige fået fri fra skole, og de stod nu og ventede på at toget kom.
Alle der har prøvet at vente på et tog, ved at det kan være en smule kedeligt. Måske endda meget kedeligt. Men det er her historien splitter til flere. For præcis hvad der skete den dag ved vi ikke med sikkerhed.
I nogle versioner var det et uheld. Et tragisk uheld .. men i andre var det et skub. Et skub direkte i døden.
Uanset hvad endte pigen midt på skinnerne. Hun var faldet. Måske skubbet af en kær ven. En ven hun troede hun kunne stole på.
Før pigen overhovedet nåede at rejse sig op kunne man hører et højt horn fra toget, mens det kom nærmere og nærmere. Hun nåede aldrig op, hun blev skåret midt over. Og hvis det her var en normal historie, var det nok her det endte.

Men efter noget tid kom hun tilbage. Hun vågnede op midt på skinnerne om natten. Hun var ikke længere i live .. men heller ikke død.
Halvdelen af hendes krop manglede. Alt hun havde var overkroppen, og hun trak sig væk fra skinnerne.
Hun kiggede efter sine ben. Men de var væk .. Hun kunne ikke finde den nederste del af hendes krop. Hun følte en vrede komme helt indefra. En vrede der langsomt slugte hende. En vrede man aldrig har lyst til at opleve.
Det var i det øjeblik pigen blev til Teke Teke. Det var det øjeblik hvor Teke Teke blev født i vredens mørke og ensomme nat. Teke Teke. Et yderst specielt navn. Dog er navnet ikke hendes navn, men det folk kalder hende.
De har valgt at kalde hende det her fordi det er sådan det lyder når hun går på sine albuer, og trækker sig hen ad jorden. De næste mange år dukkede hun op hos folk og kravlede efter dem, og hun blev hurtigere og hurtigere.
Hver gang hun fik fingrene i en person, så skar hun eller rev dem midt over, så de også kunne føle hvordan hun havde det. Vreden voksede og voksede i mange år. Hun var ikke længere en person med drømme og håb. Hun var rent had. Had til menneskeheden.

En aften var en lille dreng på vej hjem fra aftenskole, da han pludselig hørte en mærkelig lyd bag sig. Han kiggede tilbage, og der så han en smuk pige sidde ved et vindue, der bare stirrede på ham.
Han undrede sig over hvorfor hun kiggede på ham, men da hun så han kiggede tilbage begyndte hun at smile til ham. Hvorefter hun hoppede ned fra vinduet og landede på jorden, og det var i det øjeblik drengen opdagede at hun manglede det nederste af sin krop.
Hun kravlede stille og roligt hen mod ham .. Teke .. Teke .. Teke .. Teke .. Teke .. og drengen var meget skræmt. Han følte kun frygt, men kunne ikke flygte. Det var som om han var frosset fast. Han stod helt stille imens hun kom tættere og tættere på.
Hun smilede, men det var ikke af glæde. Det var et smil fyldt med had, og da hun kun var 1 meter fra ham, tissede han i bukserne af ren frygt.
Et sekund eller to efter havde hun revet ham midt over, så han også kunne føle hvordan det var at være i stykker.
Børn rundt omkring i Japan, men også andre lande har længe advaret om Teke Teke, for at hjælpe hinanden. Hun har mange navne .. Bata Bata, Pigen der løber på albuerne, Kashima Reiko og mange flere.
Det mest uhyggelige er, at der er mange der har set hende.
Hun er stadig på jagt ..
