in

5 Mærkelige Ting i Disney Film Der IKKE Giver Mening!

Vi alle sammen har set Disney film, og de fleste af os har nok også nogle yndlings Disney film, men bare fordi vi elsker dem. Betyder det ikke at der ikke er mærkelige ting der bare på ingen måde giver mening, når man begynder at tænke over dem.

Der er rigtig mange ting i Disney film der ikke giver særlig meget mening, og det er lige præcis nogle af de ting den her liste tager et kig på idag. Så hvis du har en kærlighed for disney og mærkelige ting.. Så er den her liste lige noget for dig! Det bliver hvert fald ikke meget bedre.

5. Hvordan blev Mulan ikke opdaget?

Disney prinsessen Mulan og de andre soldater. Fjollet ansigt

Vi starter listen ud med at tage et kig på den kinesiske kvinde Mulan, der beslutter sig for at blive en del af den kejserlige hær. Dog er der et mindre problem for Mulan.. Det er nemlig kun mænd der kan være en del af hæren! Derfor vælger hun at lade som om hun er en mand, hvilket skræmmende nok ender med at virke!

Men det er her det bliver en smule mærkeligt, for hvordan er det muligt at ingen lægger mærke til at Mulan i virkeligheden er en kvinde? Det er ikke ligefrem fordi de har private baderum eller toiletter. Faktisk.. Har de slet ikke baderum eller toiletter! De bader nemlig i søer og ordner resten i naturen.

4. De spiser krabber foran den lille havfrue!

Disney prinsessen Mulan der sidder og kigger forelsket på prinsen der spiser

Det her er nok en af de mest mærkelige ting på den her liste, og samtidig er det en smule skræmmende. Vi alle sammen kender den lille havfrue Ariel, der er vokset op under vandet sammen med de andre havfruer, krabben Sebastian og fisken Tumle. Men alligevel har hun intet problem med, at sidde og kigge på at prinsen og alle de andre mennesker spiser fisk og krabber. Det bare lidt spøjst, især når man tænker på at hun med tiden nok selv ville være nødt til at spise det samme.

3. Hvorfor tjekkede Hades ikke om Herkules var død?

Disney Hades sejler i et hav af sjæle

Disney filmen Herkules kunne være endt meget anderledes, hvis blot Hades havde tjekket op på om Pine og Plage havde gjort deres job. Pine og plage havde fået ordre fra Hades til at dræbe Herkules, dog formåede de ikke at fuldende deres mission. Men det fortalte de ikke Hades om, og de bildte ham istedet ind at Herkules var blevet dræbt. Hades styrer underverdenen, og han har fri mulighed for at finde døde sjæle, så hvorfor kiggede han ikke lige efter Herkules..?

Det giver ikke rigtig mening, og er uden tvivl mærkeligt. Men på den anden side hvis Hades havde tjekket, så var filmen blevet utrolig kort. Herkules som baby er nok væsentlig lettere at dræbe end Herkules som voksen.

2. Askepots glassko

Askepot ( Cinderella ) sidder med den ikoniske askepot glassko

Disney filmen Askepot er en af de mest ikoniske Disney klassikere, der stadig den dag i dag er en solid film oplevelse. Vi alle sammen kender historien om Askepot, men en ting der altid har været lidt mærkelig, og ikke rigtig giver mening, er faktisk en af de centrale ting i historien. Det er nemlig hendes glassko, for når Askepot bliver transformeret tilbage ved midnat, bliver alt transformeret tilbage som det var før. Bortset fra en ting.. Hendes glassko forbliver af en eller anden mystisk grund stadig glassko. Det giver ikke rigtig mening, men det er nok meget godt for Askepot at de forblev glassko!

1. Ariel.. Hvorfor ikke prøve at skrive?

Den lille havfrue Ariel og prinsen mødes for første gang

Den lille havfrue dukker igen op på den her liste, og denne gang er det ikke på grund af krabber! Tværtimod handler det om en af de helt centrale ting i historien. Ariel bytter sin stemme væk til havheksen for at kunne blive et menneske, og hun har kun 3 dage til at få et kys af ægte kærlighed. Selve ideen bag havheksens plan er at Ariel ikke kan snakke med prinsen, og derfor helt naturligt vil ende med at tabe.

Men der er en ting både havheksen og Ariel ikke har tænkt over, og som Ariel desværre ikke gør brug af i filmen. Hun kunne rent faktisk have kommunikeret med prinsen ved hjælp af skrift, tegn eller billeder. Det faktisk noget vi mennesker gør dagligt, og derfor er det meget mærkeligt at Ariel og prinsen slet ikke prøver at kommunikere på den måde.

Skrevet af Benjamin Thore

Ejeren af Infohat.dk og YouTube kanalen TænkeHatten.
Elsker viden og har en stor kærlighed for den mærkelige verden vi lever i.