in

5 Mærkelige ting folk samler på!

Der er rigtig mange mærkelige ting folk samler på, og det er præcis det vi tager et kig på i den her liste. Der er alt fra tandbørster til navlefnuller, for man ved aldrig hvornår man får brug for de to ting!

Vi lever i en verden hvor der er rigtig mange mærkelige ting, og derfor er der naturligvis mange mærkelige ting man kan samle på.

Mennesker har altid elsket at samle på ting, og ser vi noget vi synes er sejt, pænt eller brugbart har vi en sjov tendens til at samle det op, og tage det med os på vores vej. Men denne gang tager vi et kig på de mærkelige ting, som mennesker af en eller anden grund har besluttet sig for at samle på.

Kløpinde

Verdens største samling af kløpinde

Vi starter med Kløpinde. Du ved de der lange pinde, man ligesom kan klø sig med, de steder hvor man ikke kan nå med hænderne!

Manfred S. Rothstein har nemlig en lille kærlighed for kløpinde, og han har igennem tiden formået at lave en rimelig solid samling af dem. Han er den stolte ejer af 675 kløpinde, hvilket er en del. Han har hvert fald rigeligt med kløpinde til at klø sig selv resten af livet.

Brækposer

Brækposer, mærkelige samlinger

Næste mærkelige ting at samle på er brækposer, hvilket måske ikke er den mest normale ting at samle på her i verden.

Den hollandske mand Niek Vermeulen har siden 1970’erne samlet på brækposer, og han har med tiden fået lavet en skræmmende stor samling. Hans samling består af 6290 poser fra 1.191 forskellige flyselskaber og fra over 200 forskellige lande.

Man kan roligt sige at hans samling er imponerende, men samtidig er det en lidt atypisk ting at samle på.

Tandbørster

Tandbørster verdens største samling

Vi alle sammen har en tandbørste, men det er nok de færreste der ejer over 10 tandbørster, og der er nok nærmest ingen der har over 100. Men Grigori Fleicher fra Rusland har dog lidt mere end en. Han har nemlig hele 1320 tandbørster, og det burde være mere end rigeligt til at passe sine tænder.

Grigori har med sin samling over 40 tandbørster pr. tand, så han løber nok aldrig tør for tandbørster!

Hotel skilte med “Vil ikke forstyrres”

mærkelig samling af hotel skilte - verdensrekord

Her har vi verdens største samling af hotel skilte med “Vil ikke forstyrres”.

Jeg er rimelig sikker på de fleste kender de her skilte, men til dem der ikke lige kender dem, er det bare små skilte du sætter udenpå hoteldøren, når du ikke vil forstyrres.

Jean-François Vernetti har dog valgt en lidt anden taktik, i stedet for at sætte dem udenpå døren, så ryger de i lommen og derfor er han nu ejeren af den største samling af denne type skilte. Det imponerende er at han har skilte fra over 189 lande, og hans samling er på omkring 11.111 skilte.

Navlefnuller

Navlefnuller samling

Her har vi noget navlefnuller. Til dem der ikke ved hvad navlefnuller er, er det diverse former for stof fra tøjet og andre mindre hyggelige ting, der samler sig i navlen.

Graham Barker undrede sig over hvor meget mon man kunne producere af navlefnuller, og derfor begyndte han i mange år at samle sit navlefnuller ind, og gemme det i nogle beholdere.

Han har med tiden fået fyldt hele 3 bøtter med navlefnuller .. Og det er uden tvivl unikt!

Skrevet af Benjamin Thore

Ejeren af Infohat.dk og YouTube kanalen TænkeHatten.
Elsker viden og har en stor kærlighed for den mærkelige verden vi lever i.