Der findes forfærdelige skabninger i den her verden, der vil gøre alt for at få fat i det de vil, og når det kommer til Annabelle. Var 2 sygeplejersker skræmmende tæt på at miste en god ven.
Begyndelsen
Tilbage i starten af 1970’erne skete der noget forfærdeligt i en lille lejlighed. I lejligheden boede to unge kvinder der studerede til at blive sygeplejersker. Der skete meget mærkelige ting i lejligheden. Mærkelige håndskrevne beskeder på papir dukkede pludselig op, og ting blev rykket rundt når ingen var hjemme, og alle i huset havde meget mærkelige drømme.
Det hele begyndte da den ene studerende Donna fik en dukke i fødselsdagsgave fra sin mor. En dukke som hun i starten var utrolig glad for. Dukken sad altid på hendes seng. Der mente hun nemlig at den pyntede, og i lang tid sad den bare der.
Men med tiden begyndte de 2 piger at synes dukken var lidt .. Uhyggelig. Der var et eller andet forkert ved den .. Den sad bare på Donnas seng, men de havde en mærkelig fornemmelse af at de blev overvåget. Og med tiden udviklede de mærkelige fornemmelser sig til rendyrket frygt. Da dukken blev mere og mere levende.
I starten virkede det bare som at dukken bevægede sig rundt i huset af sig selv. De 2 piger ville komme hjem fra deres uddannelse og finde dukken de mest mystiske steder.
De første par gange sad den bare anderledes på sengen. men der gik ikke lang tid før den blev fundet rundt omkring i lejligheden. Nogle gange ville de finde dukken siddende på deres sofa i stuen. Donna troede i starten af det bare var Angie der drillede hende.
Så en morgen inden hun tog i skolen, tog hun dukken og satte den på sofaen. Dog da hun kom hjem før Angie, opdagede Donna at dukken nu sad på hendes seng. Den mærkeligste måde de to piger fandt dukken på var da de en dag kom hjem, og opdagede at dukken stod på begge sine ben og støttede sig op af en stol.
I det øjeblik .. vidste de to piger at der virkelig var noget galt. For.. ingen af dem havde gjort det. Og hvordan kunne dukken stå?
Dukken Annabelle lever!
Kort tid efter den dag begyndte der at ske nye skræmmende ting. Papir med små håndskrevne beskeder begyndte at dukke op i lejligheden. Håndskriften mindede om et barns .. Og på beskederne stod ting som “Hjælp”, “Hjælp os” og “Hjælp Lou” Det skræmte virkelig de to piger. De havde ingen ide om hvor beskederne kom fra, og de havde slet ikke noget papir liggende i deres lejlighed.
Donna havde fået nok og kontaktede derfor en clairvoyant som kort tid efter kom på besøg og fik kontakt med ånden af en lille pige. Pigen hed Annabelle Higgins, og Annabelle havde engang boet i et hus tæt på der hvor lejligheden var. Annabelle havde kun været 7 år, da hendes døde krop var blevet fundet for mange år siden .. Og hun havde ikke været i stand til at forlade denne verden. Hun fortalte også at Annabelles ånd havde været i lejligheden i mange år, men da Donna og Angie havde flyttet ind, havde Annabelle besat dukken.
Donna fik medlidenhed med Annabelle og gav hende lov til at blive boende med dem, så længe hun stoppede med at skræmme dem. Alle virkede tilfredse med aftalen. Bortset fra deres ven Lou som nogle gange kom på besøg. Lou mente nemlig at dukken var ond og at de burde smide den ud.
Annabelle & Lou ..
Hver gang Lou sov i deres lejlighed, havde han de mest virkelige og uhyggelige drømme hvor Annabelle angreb ham. Men en aften sad Lou og Angie i stuen og kiggede på en masse kort for at blive klogere på hvor de skulle tage hen dagen efter.
Donna var ikke hjemme. Hun var et andet sted, men Ind imellem imens de sad der .. Kom der mærkelige lyde inde fra Donnas værelse. De frygtede at det måske var en indbrudstyv, og derfor gik Lou ind på værelset og tjekkede .. Men der var ingen.
Udover Annabelle der havde rykket sig væk fra sengen igen. Hun lå helt livløs på gulvet, så Lou samlede hende op for at se om der var sket dukken noget. I samme øjeblik fik han en fornemmelse af at der stod noget bag ved ham. Noget der var meget ondt.
Han vendte sig med det samme om, og forventede at se Angie, men der var ingen .. I stedet fik han pludselig meget ondt i brystet. Lou flygtede ud af Donnas værelse og ud til Angie der sad i stuen. Han var i ekstrem smerte og fjernede derfor sin trøje for at se hvad der var galt.
Og der .. På hans bryst .. var der store klo mærker. De brændte og det blødte stille og roligt ud af dem. Noget usynlig havde uden tvivl angrebet ham. Men hvad? Hvad kunne have gjort det mod ham?
Ed og Lorraine Warren

De var nu alle sikre på at Annabelle ikke bare var en sød lille pige. Men tværtimod var noget meget .. meget ondt. Donna søgte igen efter hjælp og denne gang fik hun fat i Ed og Lorraine Warren, der havde arbejdet med mange sager om mystiske og uhyggelige ånder.
Det tog ikke lang tid fra da Ed og Lorraine havde været og kigge på dukken, til at de fandt ud af at dukken ikke var besat, men at der var en dæmon der brugte den. Dæmonen var nemlig ikke i stand til at leve i en dukke. Den havde brug for et menneske.
Det kan tage lang tid for en dæmon at besætte et menneske, og derfor brugte den dukken til at lade som om den var en god ånd. Dæmonens plan var at besætte Lou ved hjælp af dukken. Hvilket forklarer de håndskrevne noter med hans navn på. Drømmene, klomærkerne på kroppen, og den brændende fornemmelse var ifølge Ed og Lorraine tidlige tegn på at dæmonen prøvede at besætte ham.
De fik udført en eksorcisme i lejligheden, hvorefter Warren parret tog dukken med sig hjem for at fjerne den fra de unge piger. Turen på vej hjem for Warren parret var ikke helt uden problemer, da bilen flere gange gik i stå eller blev besværlig at styre.
Heldigvis nåede de frem til et sikkert sted, hvor de låste Annabelle inde i en speciel kasse, så hun ikke kunne lave ballade.
Donna, Angie og Lou var nu alle 3 frie for den dæmon der havde skræmt dem de sidste mange måneder. En lykkelig slutning kan man godt sige. Ikke særlig tit det sker i de her legender. Men det her er trods alt en ægte hændelse ..
Hvor er Dukken Annabelle nu?
Dukken Annabelle sidder den dag i dag i en glasmontre i Warrens Occult Museum. Hvor der er et skilt der advarer folk om at de ikke må åbne den.
Ifølge de gæster der har besøgt Annabelle. Kan man stadig fornemme den onde energi, når man er i nærheden af dukken. Ingen ved med sikkerhed om dæmonen stadig er ved dukken. Men måske venter den bare på at den rette person kommer og sætter den fri igen.
