Den Perfekte Pige

Det hele startede en sommer.

En pige flyttede ind i huset ved siden af. Hun boede med sin mor, og man kan godt sige at de var ret fattige.  Hendes far havde forladt dem for mange år siden, og nu var hun den nye pige i byen, og hun havde det ikke særlig let med at falde til.

Selvom vi begge kom fra meget forskellige familier, blev hende og jeg venner, vi var ikke på nogen måder tætte venner, men jeg besøgte hende tit, og når vi var sammen snakkede vi bare.

Første gang jeg så hende, vidste jeg bare med det samme at hun var den perfekte pige for mig.

Desværre havde hun det ikke på samme måde, hun var mere til de store og stærke fyrer med selvtillid, og det var ret tydeligt jeg ikke var hendes type. Hun havde ikke rigtig nogen venner at snakke med ting om, så hun kom altid til mig. For det meste brokkede hun sig bare over sit liv.

Hun fortalt mig hvordan hendes mor havde slået hende, hvordan pigerne fra hendes klasse var onde og holdt hende udenfor, og hun fortalte mig også at hun var forelsket i en af de mest populære fyrer på skolen.

Imens hun bare sad og snakkede om alle hendes problemer, sad jeg der bare. Jeg sad der bare og lyttede til hende.

En dag stoppede pigen pludseligt med at komme til skole, og jeg fandt ud af at det var fordi hun blev mobbet. Hun fortalte mig at en af de populære piger havde fundet ud af at hun var forelsket i hendes kæreste.

Derfor var den populære pigen og alle hendes venner begyndt at mobbe hende hver gang de så hende på gangene. Hun fortalte mig at de endda havde startet rigtig onde rygter om hende, og fortalt det til alle hendes klassekammerater, og at hendes liv var blevet et levende mareridt.

Som altid var jeg bare helt stille, jeg sad bare der og lyttede på hende der snakkede om alle hendes problemer.

I løbet af årene efter begyndte hun at ændre sig, hun var tit længe ude og kom først sent hjem om natten, hun var også begyndt at ryge og drikke alkohol.

Jeg havde hørt rygter om at hun også var begyndt at tage stoffer, og at hun en aften var blevet anholdt. Hendes liv derhjemme blev værre og værre, og hun skændes rigtig tit med hendes mor midt om natten.

Alle pigerne i hele skolen hadede hende, og nogle havde sprayet graffiti på hendes hus, hvor der stod hun var alverdens grimme ting. Der var endda nogle der var gået så langt, at de havde dræbt hendes kat og bare lagt den i hendes postkasse.

Det endte med at pigen droppede ud af skolen, hun holdt sig mest for sig selv og låste sig selv inde på hendes værelse. Hun stoppede med at snakke med hendes mor, og der kunne gå flere dage imellem at hun forlod hendes værelse.

Hun kom kun nogle gange ud for at spise, og det var aldrig særlig meget. Hun var ligbleg og skræmmende tynd. Hendes mor var begyndt at stille mad ude for hendes dør, men hun kom kun ud for at gå på toilettet, eller når hun vidste at hendes mor sov og hun kunne undgå hende. Hendes liv var forfærdeligt.

En dag besluttede jeg mig for at gå over og besøge hende, efter at jeg ikke havde set hende i meget lang tid, men hun gad ikke snakke med mig.

Hendes mor gav mig en skål med suppe, som jeg kunne gå op og prøve at få hende til at spise. Da hun åbnede døren for at tage suppen, kunne jeg se at hun var bleg som et lig, træt, og ødelagt. Hun lignede et gammelt vådt håndklæde der bare var blevet efterladt.

Jeg begyndte at besøge hende hver dag, og efter et par dage begyndte hun at snakke til mig igennem døren. Hun fortalte mig hvordan hun altid skændes med hendes mor, og at alle hendes gamle venner bare havde glemt hende.

Hun fortalte mig at hun var begyndt og at hænge ud med de forkerte typer, og at hun i mange nætter havde været ude og stjæle, tage stoffer og bare generelt komme i problemer.

Hun nævnte også at hun på et tidspunkt var blevet fanget af politiet, og at hun nu havde en plet på sin straffeattest. Hun fortalte mig hvordan hendes mor i starten havde prøvet at hjælpe hende, men da hun ikke ville lytte til hende, var moren blevet sur og banket hende.

Hendes liv var blevet forfærdeligt. Det var ikke længere et liv. Hun ville gerne dø, og hun fortalte mig at hun gerne ville væk fra den her verden.

Ligesom i de gamle dage, sad hun bare og snakkede løs, og jeg sad bare der og lyttede til hende. Hver gang hun spurgte efter min mening, nikkede jeg bare eller sagde det hun gerne ville hører.

Tiden gik, og med tiden blev hendes humør langsomt bedre. Hun besluttede sig endda for at begynde at komme ud af hendes værelse.

Det virkede som om alt var begyndt at blive bedre, og at fremtiden var fyldt med muligheder og positive ting, hendes mor havde endda på et tidspunkt grædt af glæde og takket mig.

Men en dag var pigen gået op på taget af et højt hus ikke langt fra hendes eget hus og pludselig var hun bare hoppet ud.

Bygningen var heldigvis ikke vild høj, og hun landede i et par buske, hvilket nok var det der reddet hendes liv. Men hun knækkede noget i hendes rygrad, og derfor var hun blevet lam fra halsen og nedad.

Lægerne havde fortalt hende at hun nok aldrig ville kunne gå igen, og at hun ville være nødt til at leve resten af hendes liv i en kørestol.

Da hun endelig kom ud af hospitalet, besøgte jeg hende med det samme hjemme hos hende. Hun lå bare i hendes seng, hun kunne slet ikke bevæge sig. Hun fortalte mig at hun ville ønske hun ikke havde overlevet, og at hun var ked af alt det besvær hun havde været for hendes mor og mig.

Jeg prøvede at berolige hende og få hende til at stoppe med at græde. Men det var ikke let, hun havde det på ingen måde godt.

Jeg holdt om hende, og lagde hendes hoved ved mit hjerte. Hun græd så meget at det hele blev vådt, og hun kunne ikke engang fjerne hendes egne tårer.

Imens jeg holdt hende i mine arme, spurgte jeg om hun ville gifte sig med mig. Hun blev overrasket, hun troede næsten ikke sine egne ører.

Hun kunne ikke forstå at nogle kunne elske hende, jeg var nødt til at spørge hende flere gange før hun endelig forstod at jeg faktisk mente det.

Hun græd, og græd, og græd lidt mere. Hun græd til hun ikke kunne græde mere, og jeg fortalte hende at jeg gerne ville gifte mig med hende, fordi jeg altid havde elsket hende.

Hun var den perfekte pige for mig, og det havde hun altid været.

Selv da hun ignorerede mig og ikke gengældte min kærlighed.

Selv da hun var sammen med de forkerte typer.

Selv da jeg var nødt til at lytte til alle hendes dumme problemer.

Selv da hun blev så tynd og gemte sig på sit eget værelse.

Selv da jeg fortalte den populære pigen at hun var forelsket i hendes kæreste.

Selv da jeg spredte onde rygter om hende til hendes klassekammerater.

Selv da jeg sprayede graffiti ud over hele hendes hus.

Selv da jeg dræbte hendes elskede kat og puttede den i hendes postkasse.

Selv nu hvor hun ligger i sin seng, lille, svag og ikke kan bevæge sig.

Selv nu … Elsker jeg hende stadig.

Du ved .. Hun er den perfekte pige for mig.

Og inden længe …

Så er vi gift!