Benjamin Thore
Uglemanden og de 2 piger
Historien begynder den 17. april 1976, i byen Mawnan i den sydlige del af England. 2 Piger, June og Vicky Melling var på ferie med deres familie, og var gået en tur for i en skov tæt på.
De var på ferie, så de rendte og havde det sjovt og nød den skønne natur, indtil de pludselig opdaget at de var nået til Mawnan kirken. Her så de nået, de på ingen måde havde forventet. Over kirketårnet fløj der nemlig et stort væsen .. Et monster!
Pigerne var skræmt, de var ikke helt sikker på hvad det var. De vidste det ikke var et dyr, og de vidste at det ikke var et menneske. Derfor løb pigerne alt hvad de kunne gennem skoven, og hele vejen tilbage til deres forældre, hvor de totalt skræmte prøvede at forklarer deres forældre hvad de havde set.
Forældrene forstod det ikke helt i starten, men de kunne tydeligt se på deres piger at de var blevet skræmt for livet, og at det her på ingen måde var en dårlig joke. Pigerne turde ikke længere gå udenfor, de var bange for at de måske ville se det her monster igen, og de følte sig ikke trygge i Mawnan.
Den ene pige June tegnede en tegning af det de havde set, så de bedre kunne forklare deres forældre det. Da deres forældre så tegningen, besluttede de sig for at stoppe ferien og tage hjem igen, da der ikke var meget ferie over at have 2 skræmte piger.
Uglemanden set i skoven
Den 3. juli cirka. 2 måneder efter pigernes opdagelse, var to 14-årige piger, Sally Chapman og Barbara Perry taget ud og campere i skoven tæt på kirken. De havde taget et hyggeligt telt med ud i skoven, lavet et bål og skulle til at have en hyggelig veninde nat for dem selv.
Men pludseligt hørte Sally en mærkelig lyd lidt væk fra teltet af, og sammen med Barbara besluttede de sig for at tjekke den mystiske lyd ud. De gik langsomt mod lyden, og pludselig opdaget de hvad det var der havde lavet den mystiske lyd.
Der .. Bag en masse grene, så de noget de aldrig vil glemme. En høj mand .. Ugle .. Det lignede en blanding mellem en ugle og en mand. Den havde skarpe klør og store røde øjne.
De to piger var skræmte, og samtidig synes de at ugle manden virkede utrolig spændende. De stirrede bare på ham. Han havde ikke set dem endnu. Dog da uglemanden opdagede at de to piger kiggede på ham, var han ikke længe om at flyve op i luften og flyve væk derfra.
Senere hen tegnede de 2 piger hver især en tegning af hvad de havde set, for at prøve at vise folk det fantastiske væsen de havde fundet den aften.
Uglemanden blev set igen!
De næste par år var der flere mennesker der opdagede Ugle Manden da de var ude og gå i det område tæt på Mawnan kirken. 1978, 1979 og i 1989 beskrev forskellige mennesker nemlig præcis det samme som pigerne før dem havde beskrevet.
En stor ugle lignende mand, med store klør og store røde øjne. Han skulle være utrolig høj, og se utrolig skræmmende ud. Det mystiske er at Uglemanden altid er blevet set tæt på Mawnan kirken, så enten bor han meget tæt på den, eller måske endda et sted i kirken.
Frygten for Uglemanden var stor, og mange i lokalområdet var slet ikke i tvivl om at den mystiske uglemand fandtes, og at det folk sagde de havde set, var rigtigt.
Brevet om uglemanden
I 1995 var en kvindelige turist fra Chicago på ferie i området tæt ved kirken hvor Ugle Manden havde været set flere gange. Hun sendte et brev til den lokale avis efter at have været der et par dage. Dette er hvad der stod i brevet.
“Kære Hr. Jeg er en ung studerende og studere i øjeblikket Marine biologi på Field Museum i Chicago, og jeg skriver dette på min sidste sommerferie dag her i England.
Sidste søndag aften havde jeg en meget unik og skræmmende oplevelse i udkanten af skoven tæt på den gamle Kirke i Mawnan.
Jeg oplevede noget som jeg kun kan beskrive som et syn fra bunden af det brændende helvede. Klokken var cirka kvart over 9, måske lidt mere, måske lidt mindre og jeg gik på en tynd sti gennem skoven.
Da jeg pludseligt var nødt til at stoppe op, da jeg opdagede at der cirka. 30 meter foran mig stod et stort uglemenneske agtigt monster. Monstret var på størrelse med en mand, havde et forfærdeligt ansigt, en bred mund og store røde lysende øjne og havde strittende øre.
Det var dækket i fjer, med en sølvgrå agtig farve. Monsteret havde virkelig lange ben, og fødderne på det lignede store klør. Lige så snart den opdagede, at jeg bare stod og stirrede på den, begyndte den at flyve imod mig.
Jeg vendte mig bare om og løb så hurtigt jeg kunne. Jeg løb for mit liv, og jeg har aldrig været så bange før.
Hele oplevelsen var total uvirkelig og var næsten drømmeagtigt eller nok mere et mareridt end en drøm. Et par venner har fortalt mig, at der har været en legende om en slags Uglemand i området, og at han har været set her for et par år siden.
Nu ved jeg hvorfor den her legende findes. Jeg har set monsteret med mine egne øjne, og jeg er på ingen måde i tvivl om hvad jeg så. Please. Vær sød ikke at udgive det her med mit rigtige navn og adresse, da det ville kunne skade min karriere som marinbiolog.
Jeg er nu nødt til at genoverveje min opfattelse af verdenen fuldstændigt, da jeg aldrig havde troet på jeg ville se det jeg har set.
Med venlig hilsen
Et øjenvidne”
Uglemanden er aldrig blevet fanget
Siden dengang i 1995 har der kun været ganske få der har set Ugle Manden, og han bliver næsten ikke set mere. En af de sidste gange han har været set, var omkring år 2000, da der var nogle mystiske lyde ude fra kirkegården, hvor det viste sig at være ham.
Præcis hvad denne uglemand er, hvem han er, hvordan han er kommet til verden, og hvorfor han holder til ved kirken ved ingen.
Men han skulle være et skræmmende syn, og dem der har haft stødt på ham, har altid ønsket at de aldrig havde set ham.
