
Hey mit navn er Mitch, og jeg er her for at fortælle jer om en oplevelse jeg havde for et stykke tid siden. Jeg ved ikke om det var et monster, rumvæsen, spøgelse eller hvilket åndssvagt ord mennesker bruget for at beskrive det der besøgte mig. Men uanset hvad det var, fik det mig hvert fald til at tro på alt det mystiske monster lort jeg har hørt myter om.
Det hele startede en uge efter at jeg var flyttet ind med min bror Edwin, mit hus var endt på tvangsauktion og Edwin havde været sød at lade mig flytte ind hos ham. Vi havde ikke rigtig haft så meget kontakt de sidste 10 år, så det var ret sjovt og spændende at flytte ind hos min bror. Den første uge jeg boede der var alt normalt. Det var let at falde i søvn, og jeg frygtede absolut ingenting.
Men ugenummer 2 begyndte det hele at ændre sig. Midt om natten kunne jeg hører mystiske lyde komme udefra. Jeg tænkte det bare var en vaskebjørn, så jeg lagde mig bare til at sove igen, og fik min elskede skønhedssøvn. Næste morgen fortalte jeg dog alligevel Edwin om det, og han sagde at det nok også bare havde været en vaskebjørn.
Den næste nat skete der dog noget nyt. Jeg troede at jeg hørte mit vindue åbne, og en mærkelig lyd der kom bagefter, som om noget var kommet ind i mit værelse. Jeg sprang med det samme op fra sengen, men der var ingen ting. Der var ingen ting i rummet.
Den næste morgen sad Edwin og drak sin kaffe, da han kiggede meget mærkeligt på mig, som om der var noget galt. Han hentede et spejl og viste mig min egen kind .. Der var en stor flænge hen ad min venstre kind ..
Edwin kørte mig på hospitalet, og doktoren fortalte at jeg nok havde været gået i søvne, hvorefter han viste mig noget der fik mig til at føle mig iskold. Han løftede op i min trøje, og midt på min mave kunne jeg se at en eller anden havde syet i mig, lige præcis der hvor mine nyre var. Hvorefter han sagde “På en eller anden måde, har du mistet din venstre nyre i løbet af natten, vi har dog ingen ide om hvordan. Beklager Mitch”

Den næste nat var den værste. Omkring midnat vågnede jeg op og i samme øjeblik så det jeg mest uhyggelige jeg nogensinde har set. Lige over mit hoved var der en person, et væsen, et eller andet. Det var lænet hen over mig og stirrede intenst på mig.
Jeg stirrede tilbage, men det var ligeglad. Det stirrede bare, og jeg kunne mærke en forfærdelige kulde fylde hele min krop.
Monsteret havde en sort hættetrøje på, og en mystisk blå maske uden næse og mund. Men det der skræmte mig mest, var at det ingen øjne havde. Der hvor øjnene burde have været, var der kulsort, og et eller andet vådt og sort dryppede ud fra øjenhulerne.
Jeg brugte min ene arm til at tage fat i kameraet på mit natbord, hvorefter jeg med det samme tog et billede af monsteret.
I samme øjeblik gik monsteret amok, og begyndte at rive mig på hele kroppen. Det var som om at det prøvede at grave sig selv ind i mig. Smerten var ulidelig, men det lykkedes mig at få sparket monsteret direkte i ansigtet, så det faldt ned på gulvet. Bagefter væltede jeg selv ud af sengen, greb min pung og stormede ud af min egen brors hus midt om natten.
Jeg løb og løb, og jeg må være ærlig at sige at jeg ikke ved hvor længe jeg løb, men jeg løb og det var det vigtigste. Jeg husker ikke hvad der skete efter, måske faldt jeg i søvn, eller også faldt jeg over en sten, jeg ved det ikke.
Jeg husker bare at jeg vågnede op på hospitalet, og at lægen fra den anden dag kom ind i rummet og fortalte mig at han havde gode og dårlige nyheder. Doktoren startede med at sige at de gode nyheder var at jeg ikke var kommet særlig slemt til skade, og at mine forældre var på vej for at hente mig.
Det var det mest fantastiske jeg kunne drømme om at hører lige nu. Jeg havde overlevet, og monsteret havde ikke lemlæstet mig. Min lettelse endte dog hurtigt, da doktoren tog fat i min ene hånd, og fortalte mig at min bror var blevet dræbt af et eller andet den nat.
Min elskede bror var død. Monsteret .. Det væsen .. Havde dræbt min bror, og jeg var bare løbet min vej.
Da mine forældre kom, kørte vi hen til Edwin hus for at hente mine ting, da jeg ikke længere kunne bo der. Jeg trådte ind på mit værelse, og jeg kunne mærke frygten komme frem i mig, men jeg forsøgte at forholde mig selv rolig.
Mit kamera var faldet under sengen, så jeg samlede det op for at se om billedet af monsteret stadig var der, og det var det. Jeg havde et bevis på at der havde været noget meget ondt i huset den her nat, og måske kunne nogen hjælpe mig med at finde det her monster.
Jeg puttede kameraet i min taske, hvorefter jeg gik over til skabet og åbnede det, og i samme øjeblik væltede jeg bagover. Inde i skabet lå der nogle af min brors kropsdele, og ved siden af lå min egen nyre .. Det hele var dækket af en tyk sort væske ..