Lad os tage et kig på et par af de forskellige hjemsøgte ting der findes rundt omkring i verden!
Mennesker har eksisteret i mange år, og i mange af de år har vi fundet nogle ret mystiske, men samtidig uhyggelige hjemsøgte ting. Alt fra dukker, stole, malerier, kameraer, huse, hospitaler. Der er egentlig ikke det der ikke findes en hjemsøgt ting af!
Nu når der findes så mange hjemsøgte ting, ville det være utrolig trist ikke at tjekke nogle af dem ud! Så det er præcis det vi gør nu.
Myrtles Plantage Spejlet

Vi starter med at tage et kig på Myrtles plantage spejlet, og som navnet siger, er det et spejl fra et af de mest hjemsøgte steder i hele Amerika. Nemlig Myrtles Plantagen.
Ifølge legenden var der en slave med navnet Chloe som en dag bagte en kage og forgiftede den. Herefter lod hun Moren i huset Sara, og hendes to døtre spise af den forgiftede kage, så de blev syge og døde kort tid efter.
Nogle mener at Chloe ikke ville dræbe dem, men blot ville gøre dem lidt syge på grund af alt det de havde gjort gennem tiden mod hende.
Ifølge legenden forsvandt Sara og hendes to døtre sjæle ind i det gamle spejl, og de har sidenhen været fanget i spejlet. Nogle folk mener at hvis man kigger længe nok i spejlet, kan man være heldig at se Sara og hendes to døtre.
Dertil skulle der også være mystiske mærker på spejlet, som ikke skulle være mulige at fjerne, selv efter der har været brugt diverse rengøringsmidler.
Dukken Robert

Her har vi Dukken Robert. Dukken var en gave til en dreng ved navn Robert Eugene Otto. Drengen var rigtig glad for Dukken Robert, og havde ham med over alt. I starten var alt fint
Men efter noget tid begyndte ting at forsvinde, og mærkelige lyde blev hørt om natten. Og drengen ville altid sige at “Det var Robert!” Andre nætter hørte forældrene deres dreng skrige, og en masse larm fra hans rum.
Når de kom ind i rummet, ville de finde møbler og ting kastet rundt over det hele, imens deres søn, gemte sig i sengen og virkede utrolig skræmt imens han sagde “Robert gjorde det!” Dertil har naboer set dukken bevæge sig fra vindue til vindue, og Otto familien har endda selv set den løbe fra rum til rum.
Robert befinder sig nu i Fort East Martello Museet, hvor han har boet siden 1994.
Lyst til at lære mere om Robert? Tjek ham ud HER
Den Grædende Dreng Malerierne

Den grædende dreng malerierne er kort sagt en masse malerier af grædende drenge malet af maleren Bruno Amadio i Venedig.
De forskellige malerier var af forskellige drenge der alle havde det tilfælles at de græd, og at de kiggede direkte ud på iagttageren af maleriet. Malerierne blev købt af turister og et par af malerierne blev med tiden taget til England og derefter blev der lavet over 50.000 kopiere, som blev solgt i supermarkeder og indkøbscentre billigt.
For at gøre en lang historie kort, var der rigtig mange af de her billeder, og derfor var der selvfølgelig mange huse der havde mindst et af de her billeder i dem. En dag udgav en avis en artikel omkring at der var flere huse der var brændt ned, og at det eneste der ikke var blevet brændt, var de her malerier af grædende drenge.
Det hjalp heller ikke på sagen, at flere brandmænd sagde at de havde oplevet flere brænde hvor det eneste der ikke var blevet brændt, var malerierne.
Alt det her gjorde at flere folk begyndte at brænde deres malerier, og nogle steder i England samlede folk sig og brændte malerierne sammen på store bål i håbet om at deres hus ikke ville brænde ned.
Thomas Busbys Stol

Thomas Busbys Stol er en stol man ikke har lyst til at sidde i.
Stolen var nemlig Thomas Busbys yndlingsstol, og han var ikke lige typen der var særlig glad for at dele hans stol. Faktisk .. Skulle ingen andre sidde i den.
Thomas blev født på et tidspunkt i 1600-tallet, og er ofte beskrevet som en bølle, tyv og en rigtig fulderik.
En dag blev han gift med en kvinde ved navn Elizabeth og derfor blev hendes far Daniel Awety, Thomas’ nye svigerfar.
For at gøre en lidt kompliceret historie kort, og uden at gå alt for meget i detaljer, dræbte Thomas en dag sin svigerfar efter han havde været yderst træls en dag og endda os siddet i hans yndlingsstol.
Derfor blev Thomas senere hængt i 1702. Men inden han døde, siges det at han lavede en forbandelse, der gjorde at ingen andre nogensinde kunne sidde i hans stol, og hvis de gjorde, ville de blive dræbt kort tid efter.
Nogle historikere mener endda at forbandelsen på stolen har været skyld i over 60 dødsfald, hvilket er en del mennesker.
Heldigvis er det ikke længere muligt at sidde i Thomas’ stol mere, da den hænger op i loftet i et museum.
Dukken Annabelle

Dukken Annabelle er nok uden tvivl den mest kendte dukke på denne liste.
Kendt fra Annabelle filmene hvor de dog havde gjort hende lidt mere skræmmende i udseendet.
Hun skulle efter sigende have snydt to college piger ved navn Donna og Angie til at tro det var spøgelset af en lille pige, så de fik ondt af hende. Annabelle prøvede også at kvæle deres fælles ven Lou, imens han sov. Generelt skete der mange .. mindre dejlige ting med Annabelle.
Annabelle er en dukke af mange talenter og skulle være i stand til at bevæge sig rundt, og endda kunne skrive.
Dukken befinder sig nu i The Warrens Occult Museum og skulle stadig være i stand til at forbande folk der rør, driller eller provokere hende.