Benjamin Thore
Tilbage i juni 1972 trådte en dame ind på et Hospital kun iført en hvid kjole dækket i rødt og klamt blod. Det er trods alt et hospital, så lidt blod kan man forvente at se når folk har været ude i ulykker, men den her dame var helt speciel. Der var især to ting der gjorde folk bange da de så hende komme ind på hospitalet helt af sig selv. Den første var at hun ikke rigtig virkede.. Menneskelig.. Hun mindede mest af alt om en mannequin dukke, men hun bevægede sig som et menneske.
Hendes ansigt var lige så stift og perfekt som en mannequin dukkes, og hun havde heller ingen øjenbryn. I hendes mund havde hun en død kattekilling, og det dryppede ud med blod fra den, der langsomt røg ned på hendes kjole. Da damen var nået hen til skranken, tog hun kattekillingen ud af munden, smed den på gulvet, hvorefter hun væltede om på ryggen.
Fra det øjeblik hvor hun var gået ind ad hospitalsdøren, og til hun blev løftet af lægerne, og rykket ind på en hospitalsstue var hun helt roligt. Skræmmende rolig. Hun gav ikke udtryk for at der var noget galt, og hun virkede totalt følelsesløs. Det var som om hun ingen følelser havde.
Damen lå bare i sin hospitalsseng, og kiggede på lægerne der bange stod og kiggede på hende. Hun stirrede meget intenst på dem. Det føltes som om hun stirrede direkte ind i sjælen på dem. Ingen af lægerne var i stand til at kigge på hende i mere end et par sekunder af gangen, der var noget meget ubehageligt ved den her dame.
Efter lidt tid, blev lægerne enige om at det nok var bedst og mest sikkert hvis de bandt hende fast til sengen, indtil politiet eller andre myndigheder dukkede op. Lægerne spurgte hende om det var okay, men hun svarede ikke, hun stirrede bare på dem med sine kolde øjne.
Men da et par sygeplejersker tog fat i hende, og skulle til at binde hendes arme og ben fast til sengen, gik damen pludselig amok. To ekstra læger løb hen mod sengen, og prøvede at holde hende fast, mens hun kæmpede voldsomt imod, med det samme følelsesløse ansigt. Hvorefter hun drejede hovedet og stirrede direkte på en af de mandlige læger som prøvede desperat at holde hende fast.
I det øjeblik gjorde hun noget underligt. Hun smilede.. Et rigtigt klamt og væmmeligt smil fyldte hele hendes ansigt. Og i samme øjeblik skreg en af sygeplejerskerne, da hun opdagede af damens mund var fyldt med store skarpe tænder. Tænderne var så unormalt store og skarpe. Hun var på ingen måde et menneske, men hvad hun var, havde de ingen ide om.
Den mandlige læge stirrede skræmt tilbage, hvorefter han i ren frygt spurgte “Hvad i helvede er du?!” Hun svarede ikke, hun stirrede bare på ham med sine store skarpe tænder, og der gik et par sekunder hvor de to bare stirrede på hinanden.
Sikkerhedsvagterne fra hospitalet var blevet tilkaldt, og man kunne hører dem komme løbende ude på gangen. Og da damen hørte deres fodtrin komme tættere på, bed hun sig fast i den mandlige læges hals, og bed et stort stykke af.
Den mandlige læge kollapsede ned på gulvet, og prøvede desperat at trække vejret og overleve smerterne. Imens alle gik i panik, og prøvede at flygte ud af hospitalsstuen, bukkede damen sig hen over lægen og stirrede ham direkte i øjnene.
Manden var ved at miste bevidstheden, men i hans sidste øjeblikke på jorden, stirrede han direkte i hendes kolde og klamme øjne, og hørte hende sige følgende.
“Jeg.. Er.. Gud!”
Den mandlige læges ansigt var blevet fyldt med frygt, hvorefter han så hende langsomt og roligt gå mod sikkerhedsvagterne og dræbe dem en efter en. Det var det sidste den mandlige læge så inden han døde, imens havde en kvindelig sygeplejerske gemt sig i det ene hjørne, og bange iagttaget det hele.
Sygeplejersken var heldig at overleve den dag, men hun kom aldrig tilbage på hospitalet, der var for mange dårlige, minder det sted. Den mystiske og følelsesløse dame blev aldrig set igen efter den dag, og man har ingen ide om hvad hun var, eller hvor hun forsvandt hen.
Men en ting er sikkert. Hvad end hun var.. Så var hun ikke noget godt, og hun er ikke en man vil møde.
